23948sdkhjf

Demant køber sig ind i 500 høreklinikker

Den danske høreapparat-producent Demant har købt sig ind i det kinesiske selskab ShengWang, der er en kæde med omkring 500 høreklinikker.

Det fortæller Demant i en selskabsmeddelelse.

Demant har købt 20 procent af aktierne i ShengWang og vil med investeringen få bedre mulighed for at styrke sin position på det hastigt voksende kinesiske marked.

- Med en stærk ledelse, en veletableret organisation og skalérbare processer udgør ShengWang en fremragende vækstplatform i de næste mange år, skriver Demant, der har samarbejdet med ShengWang igennem en årrække.

Demant og ShengWang arbejder i i øvrigt på at kunne gennemføre en handel af de sidste 80 procent inden udgangen af første halvår i år.

Demant anfører, at den aktuelle investering ikke flytter på forventningerne til årets resultat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079