23948sdkhjf
Del siden
Job

Project Manager med stort drive

DELPRO er inde i en meget positiv udvikling og har brug for dig, der kan sikre en effektiv eksekvering af vores højspændingsprojekter – naturligvis med fokus på den høje kvalitet.

Ansøgningsfrist
13. april 2025
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Udviklingen hos DELPRO er gået stærkt de seneste år, hvilket blandt andet skyldes et stort fokus på bæredygtig forsyning, hvor DELPRO er markedsledende. Vi skal videre, idet energinettet står foran en stor opkvalificering, hvor vores knowhow og færdigheder bringes i spil sammen med netejere og øvrige aktører.

Din hverdag 

”Mine bedste projektledere har styr på detaljerne, udviser rettidig omhu og tænker innovativt.”

Peter har brug for, at du tager ansvar for at lede og styre projektet gennem dets udførelse og løbende opfølgning med hensyn til økonomi og færdiggørelsesgrad. Derudover er det nødvendigt, at du opretholder stærke relationer til vores kunder, leverandører og interne teams for at sikre projektsucces og høj kundetilfredshed gennem proaktivt engagement og service.

Om jobbet

Som Project Manager får du en central rolle i planlægning og udførelse af højspændings-projekter. Derudover vil du skulle indgå i et team af kolleger, hvor loyalitet, faglig stolthed og frihed er kendetegnende. 

Du vil som Project Manager overtage projektet fra tilbudsafdelingen og deltage i planlægningen. Du superviserer projektet, følger op på økonomi og færdiggørelse. Du får stor indflydelse på dine opgaver og faglig udvikling.

Som Project Manager får du blandt andet ansvaret for at:

  • Lede og styre projekter inden for Power Projects-afdelingen
  • Udføre planlægning og sikre eksekvering af tildelte projekter
  • Have fuldt operationelt og økonomisk ansvar for de tildelte projekter
  • Styrke tværfunktionelt samarbejde på tværs af alle afdelinger for at levere på projektforventningerne
  • Fokusere på kompetenceudvikling og vidensdeling inden for afdelingen og teamet
  • Opretholde rapporteringsforpligtelser vedrørende projektplanlægning og udførelse, herunder risici, budget og tidsplaner
  • Sparring til vores salgsafdeling ved kalkulation af nye projekter

Hvem er du?

Vi forventer, at du har dybdegående viden om kontrakts jura, projektplanlægning, projektgennemførelse, herunder økonomi og tid, samt ledelse af projektteamet.

Din uddannelsesbaggrund kunne være som Maskinmester, El-installatør, El-ingeniør, konstruktør eller med anden erfaring fra byggebranchen. Det vigtigste er dog, at du har en interesse for el-teknik og projektstyring samt har minimum 5 års erfaring som Project Manager på projektsites. Du skal være vant til at påtage dig ansvar og sikre, at teams arbejder sammen for at opnå resultater.

Som person arbejder du systematisk og pragmatisk. Det er vigtigt for os, at du har en objektiv og fleksibel tilgang med evnen til at finde løsninger. Vi sætter også stor pris på et godt humør.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at drive projekter på egen hånd
  • Har en god økonomisk indsigt og kan overholde budgetter
  • Har excellente kommunikationsevner i skrift og tale på henholdsvis dansk og engelsk
  • Som person er samarbejdsorienteret og god til at delegere opgaver
  • Trives i et miljø, hvor du har mange bolde i luften
  • Har en struktureret tilgang til dine opgaver og ikke går på kompromis med kvaliteten
  • Trives med en travl hverdag, hvor du får mulighed for at drive projekter, og bruge din viden og erfaring til at levere de bedste resultater.

Det kan du se frem til

Du bliver en del af en stærk vækstvirksomhed, hvor du får de bedste kolleger. Her går høj faglighed hånd i hånd med en uformel tone. Du vil opleve god mulighed for sparring og support fra back-office samtidig med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Samtidig er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn der modsvarer dine kvalifikationer samt evt. relevant efteruddannelse.

Obs! Forvent at blive mødt med et smil og en hjælpende hånd - uanset hvor travlt der er. Her er rart at være, og alle spiller på samme hold.

Kan du se dig selv i jobbet?

Så lad mig høre fra dig.

DELPRO A/S
6580 Vamdrup
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte mig, Peter Ravn Jakobsen. Jeg er Afdelingsleder i Power Projects, og mit telefonnummer er +45 4213 1195.

Jeg ser frem til at modtage din ansøgning. 

Søg job

Send til en kollega

0.031