23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny HR-direktør til Grundfos

Mirjam Baijens starter den 1. maj som ny executive vice president og chief human resource officer hos Grundfos.

Hun kommer fra en stilling som global head of talent and development hos den schweiziske elevatorproducent Schindler Group, og har mere end 20 års erfaring fra internationale virksomheder.

- Mirjam er en sand global leder. Hun kommer med et stærkt generalieblad fra store globale virksomheder som Schindler Group og HP, og har boet og arbejdet i USA, Canada og Europa, siger Poul Due Jensen, koncernchef hos Grundfos.

- Hun har erfaringen og talentet, som jeg mener kan gøre Grundfos til et endnu bedre sted at arbejde og understøtte organisationen til at lære og vokse, tilføjer han.

- Jeg er begejstret for muligheden for at blive en del af Grundfos. En oprigtigt menneske-fokuseret virksomhed med stærke værdier og et fantastisk formål. Jeg ser virkelig frem til at starte og lære personerne at kende, som driver den daglige succes i organisationen, siger Mirjam Baijens.

Hun er hollandsk statsborger og bor lige nu i Schweiz. Hun flytter dog til Danmark, når hun starter hos Grundfos.

Mirjam Baijens overtager stillingen hos Grundfos efter Lone Tvis, der fratræder med udgangen af februar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082