23948sdkhjf

Thrane-køber strammer retorikken

Britiske Cobham forsøger at presse aktionærerne til at sælge de resterende aktier i Thrane & Thrane.
Kursen kommer ikke til at stige og der vil ikke blive udbetalt udbytte frem over, hvis det lykkes at opnå en overvejende stor ejerandel i Thrane & Thrane.

Sådan lyder et par af udmeldingerne fra Cobham, som nu sidder på over halvdelen af aktierne i Thrane & Thrane med en ambition om et fuldt opkøb.

Af samme grund har briterne fremsat et købstilbud med en endelig deadline mandag den 21. maj, og til Børsen udlægger Cobhams strategiske direktør, David Johnson, den strammede retorik således:

- For os er det vigtigt at sikre, at aktionærerne forstår, at dette er et godt tilbud, og at de er helt klar over, at de skal gå i banken og sælge deres aktier. Nu må vi se, hvor mange aktier, vi ender med at få, men det er klart, at vi går efter 90 pct. Får vi ikke 90 pct., er vi klar til at begynde at lede selskabet med det antal aktier, vi får.

David Johnson afviser, at Cobham har planer om at hæve købstilbuddet, som allerede en gang er gået fra 420 til 435 kr. pr. aktie.

- Vi kunne åbne et nyt tilbud, men det er hypotetisk på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke spekulere om, hvad prisen bliver i fremtiden, men vi hæver ikke vores bud, når vi nu har anbefalingen fra bestyrelsen, som indikerer, at 435 er en god pris, fastslår han.

Læs også: Thrane & Thrane-bestyrelse anbefaler nu salg

I starten af maj solgte Lars Thrane alle sine aktier i Thrane & Thrane og hele overtagelsesforløbet har været præget af medstifteren tydelige uvilje mod den britiske overtagelse.

Alligevel udelukker Cobham-direktøren på ingen måde, at parterne kommer til at samarbejde i fremtiden.

- Vi taler med ham, vi mødes med ham og vi er i en meget positiv stemning. Vi ser frem til at arbejde sammen med ham. Vi vil meget gerne arbejde sammen med ham om at forme selskabet i fremtiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094