23948sdkhjf

Cobham vil skabe vækst i Thrane & Thrane

Briterne vil beholde medstifter Lars Thrane i firmaet, uanset om de får succes med at købe 50 eller 100 procent af aktierne i Thrane & Thrane.
Der er ingen tvivl om, at Lars Thrane helst så, at Cobham plc helt holdt sig væk fra den virksomhed, han i 1981 stiftede med sin tvillingebror, Per.

Læs også: Thrane-stifter: Vi sælger ud

Fra Cobham plc’s side lyder dog ganske anderledes toner.

- Vi har hørt nogle af kommentarerne fra Lars Thrane i pressen, og der har klart været en misforståelse. Vi har altid gjort det klart, at vi vil bygge videre på hans store arbejde og skabe et stærkere selskab, siger strategidirektør i Cobham, David Johnston, til Ritzau Finans og fortsætter:

- Vi er fulde af respekt for hans arbejde, og vi vil gerne arbejde sammen med ham om at flytte forretningen fremad.

Cobham plc har som officielt mål at opkøbe mindst 50 procent af aktierne i selskabet, hvor Lars Thrane sidder på 24 procent, mens briterne nu er oppe på knap 26 procent.

Læs også: Briter byder 2,4 mia. for Thrane & Thrane

Reelt styrer briterne dog efter en fuld overtagelse af Thrane & Thrane, siger David Johnston:

- Vi vil da gerne købe hans aktier. Men at købe Lars Thranes aktier og arbejde sammen med ham er to forskellige ting. Hvis vi fik 100 pct. af selskabet ville vi stadig utroligt gerne have ham om bord, og vi ville sætte pris på hans viden og gode råd. Han kender selskabet bedre end nogen anden.

Cobham plc understreger samtidig, at det ikke er planen at lukke ned for vækstambitionerne i Thrane & Thrane, skulle briterne få held til at opkøbe virksomheden.

- Der må have været en misforståelse omkring vores intention. For vi vil gøre Danmark til en af vores største afdelinger, bygge på den eksisterende forretning og foretage markante investeringer i medarbejderne og den teknologiske udvikling, siger David Johnston og tilføjer, at der heller ikke r planer om at skifte ud i ledelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.531