23948sdkhjf

Thrane-stifter: Vi sælger ud

Et salg af Thrane & Thrane til britiske Cobham plc vil gavne aktionærerne, mens det danske samfund står tilbage som den store taber, mener Lars Thrane.
Tirsdagens nyhed om, at britiske Cobham plc nu officielt har afgivet et købstilbud på Thrane & Thrane har delt vandene omkring satellitvirksomheden.

For en stor del af aktionærerne kommer tilbuddet som en gylden mulighed for at tjene godt på investeringen, mens andre er skeptiske i forhold til, hvad briterne har af fremtidsplaner med Thrane & Thrane.

Læs også: Cobham vil skabe vækst i Thrane & Thrane

Længst ude blandt de sidstnævnte står Lars Thrane, som i 1981 grundlagde virksomheden med sin tvillingebror, Per, og i dag er både medlem af bestyrelsen og aktionær med en post på 24 procent.

Han tvivler stærkt på, at Cobham plc har i sinde at leve op til løfterne om at videreudvikle Thrane & Thrane, hvis briterne får held med det varslede opkøb.

Læs også: Briter byder 2,4 mia. for Thrane & Thrane

- Det er som at gå til folketingsvalg. Der bliver lovet noget, men intet er bindende. Realiteterne er, at den sidste store danske højteknologiske elektronikvirksomhed er ved at blive solgt til udlandet. Vi sælger ud af virksomhederne, mens politikerne taler om, hvordan højteknologiske virksomheder skal skabe fremtidens vækst. Det er noget af et paradoks, siger Lars Thrane til Berlingske Business.

Han mener, at aktionærerne i Thrane & Thrane burde juble. Købstilbuddet på 2,4 mia. kr. (svarende til en kurs på 420 kr. pr. aktie) er nemlig det højeste nogensinde. Men på den lange bane kan et salg være katastrofalt for Danmark som videnssamfund.

- Danske politikere understreger, at Danmark skal satse på højteknologi, men virksomhederne bliver solgt til udlandet i stort omfang. Det kan ende med, at aktionærerne får et fint afkast, men hvad med samfundet, spørger Lars Thrane retorisk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078