23948sdkhjf

RoboCup 2012 er i fuld gang

27 robotter dyster om at blive vinder af RoboCup 2012 på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
For 16. gang lægger DTU hindringer i vejen for robotter, når DTU RoboCup 2012 i disse dage afvikles.

27 robotter deltager i årets RoboCup, og der er gratis adgang for tilskuere, når robotterne kæmper for deres skabere på den nykonstruerede forhindringsbane i DTUs Oticonsal.

Viden omsættes til noget konkret
Lektor Ole Ravn, initiativtager til RoboCup, siger:

- Konkurrencen giver vores studerende mulighed for at omsætte deres viden fra studiet til noget helt konkret. For at få succes i RoboCup skal man kunne arbejde projektorienteret og med deadlines.

Han tilføjer, at RoboCup også er rigtig god underholdning for både deltagere og tilskuere.

For at vinde skal robotterne klare en bane med kurver, porte og trapper, og opgaverne skal løses så fejlfrit som muligt. Robotten skal være programmeret til at klare forhindringerne på forhånd og må ikke styres undervejs.

RoboCup er også for skoleelever
Der deltager også to skolehold i årets konkurrence. De har vundet wildcards til konkurrencen ved RoboCup Junior på Experimentarium.

- Det bedste hold opnåede faktisk så mange point, at de ville have kunnet kvalificere sig selv uden et wildcard, siger Ole Ravn.

DTU RoboCup begyndte tirsdag den 20. marts kl. 9:00 i Oticonsalen, bygning 107 på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Onsdag d. 21.marts kl. 13 finder kvalifikationsrunden sted, mens finalekørsler og præmieoverrækkelse går i gang torsdag d. 22. marts kl. 11:00.

Konkurrencen streames live. Se mere på robocup.dtu.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078