23948sdkhjf

Satser på gaming: B&O indgår samarbejde med Astralis

B&O har mandag offentliggjort, at de har indgået samarbejde med e-sportgiganten Astralis Group, der blandt andet står bag e-sportholdet Astralis.

Samarbejdet betyder, at B&O de næste tre år vil B&O udstyre Astralis-holdet og spillerne med lydprodukter til brug væk fra skærmen og være sponsor for FIFA-holdet.

Det oplyser B&O i en pressemeddelelse. 

For B&O giver samarbejdet en væsentlig indsigt ind i en gamingbranchen, der er under rivende udvikling, og det skal blandt andet udmønte sig i nye produktlanceringer.

Det første produkt i B&O's gaming-portefølje er et sæt hovedtelefoner, der er lover et møde mellem luksuriøst design og gaming.

- De spillere, vi ønsker at nå, er vokset op med gaming og bruger det til at slappe af og have det sjovt, udfordre sig selv og give mental stimulering. De har passionen og midlerne til at investere i gaming-hardware, men finder desværre ofte ud af, at branchen er bagud, når det kommer til påskønnelse af lyd, kvalitet og komfort, siger Christoffer Poulsen, SVP for Product Management i B&O.

Skal hjælpe B&O

I samarbejdet vil Astralis udnytte deres indsigt i gaming-industrien til at hjælpe B&O med at udvikle den fremtidige portefølje til gaming.

- Vi vil markedsføre B&O's produkter, mens B&O vil være hovedsponsor for vores FIFA-hold med trøjeeksponering og digitalt udseende. Aftalen er dog et gruppepartnerskab, der dækker både organisationen og spillerne på vores tre hold, når de er væk fra serveren, rejser og træner, siger Jakob Lund Kristensen, der er medstifter og CCO i Astralis Group

Ifølge ham giver samarbejdet med B&O muligheden for at udforske nye måder at kombinere e-sport og gaming med et større fokus på produktudvikling.

- Det er overflødigt at sige, at vi er glade for at offentliggøre vores samarbejde med Bang & Olufsen. Samarbejdet er ikke blot værdifuldt rent kommercielt, men også brandmæssigt, siger Jakob Lund Kristensen.

De første høretelefoner i B&Os nye gamingsegment vil være tilgængelige i foråret 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125