23948sdkhjf

Ildsjæle vil skabe Flextronics-afløser

En ny produktionsvirksomhed med op mod 100 ansatte er ambitionen for lokale ildsjæle efter lukningen af Flextronics i Skive.
Nyheden om, at Flextronics lukker afdelingen i Skive sendte naturligt nok rystelser igennem kommunen.

Nu slår en række lokale ildsjæle dog tilbage med planer om at starte egen produktionsvirksomhed op i Glyngøre, hvor velegnede lokaler står ledige, efter at Jamo lukkede produktionen der i 2006.

- 80-100 procent af elektronikproduktionen foregår i dag på maskiner, og de maskiner koster altså det samme, uanset om de står i Danmark eller i Kina. Så selv om vi ikke længere kan være med, når det handler om stor masseproduktion, har vi stadig en berettigelse, når det gælder små ordrer, højteknologi og nicheproduktion, siger Johannes Nørgaard, som selv tidligere har arbejdet hos Flextronics, og er blandt bagmændene i projektet, til Skive Folkeblad.

Med en forventning om at beskæftige 20-100 ansatte må projektet siges at være ganske ambitiøst, men lukningen af Flextronics-afdelingen i det nordvestjyske berører også 286 ansatte.

Det er endnu uvist, hvordan tidshorisonten og finansieringen for det nye projekt ser ud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109