Kæmpe batteri installeres på Bornholm
1 MW
Så stor en kapacitet får det nye batterilagringssystem, der snart installeres på Bornholm, oplyser DTU Elektro i en pressemeddelelse.
Om BOSS BOSS er kort for Bornholm Smartgrid Secured- by grid connected battery systems Formål: Projektet vil udvikle og demonstrere det største batteri i Danmark til dato med en kapacitet på 1MW/1MWh. Periode: Marts 2019 – december 2022 Budget: Totalt: 30 millioner kroner. 19 DKK million skænket af Energistyrelsen (EUDP) |
Energistyrelsen har netop bevilliget 19 million kr. til det DTU-ledede projekt, BOSS (Bornholm Smartgrid Secured by grid connected battery systems).
- Batterilagringssystemer udviser stort potentiale i forhold til at overtage de opgaver, som nu bliver løst ved hjælp af kraftværkerne, siger Dr. Seyedmostafa Hashemi Toghroljerdi, DTU Elektro.
Dr. Hashemi Toghroljerdi er projektleder på projektet, der løber over de næste fire år og har et samlet budget på 30 millioner kroner.
Konkurrencedygtig løsning
Fornylig estimerede International Energy Agency (IEA) i en analyse, at batterilagring bliver den mest konkurrencedygtige løsning, når det kommer til at lagre energi og stabilisere fremtidens energinet. Blandt andet fordi prisen på batterier er kraftigt faldende. Partnerne i BOSS deler dette synspunkt.
- Vores mål er at udvikle og demonstrere, hvordan man kan bygge og betjene et innovativt batterilagringssystem – nøglen til fremtidens intelligente energisystem. Den udvundne erfaring vil sikre Danmark plads i fortroppen, når det kommer til bæredygtige energiteknologier, siger leder af styrekommitéen for BOSS Projektet, Associate Professor Chresten Træholt fra DTU Elektro.
Bornholm er en unik testzone
Bornholm blev valgt som testzone, fordi øens infrastruktur er en miniatureudgave af det danske elsystem. Derudover kan elforsyningen til øen foregå både i ø-tilstand og tilkoblet Sveriges elnet.
- Det er unikt at have mulighed for at undersøge elnettets stabilitet med og uden batteriet koblet på og i både fastlands- og ø-tilstand. Det gør, at BOSS-projektet er blandt meget få projekter i verden som undersøger stabiliteten af fremtidens intelligente, bæredygtige elnet, hvor man kombinerer vedvarende energikilder med batterier, siger Dr. Hashemi Toghroljerdi.
En vellykket demonstration af BOSS-projektets batterilagringssystem kan kaste en unik køreplan af sig og åbne muligheder for Danmark og andre lande, der har en fossilfri politik, forklarer han.
Partnere og rollefordeling i BOSS Balslev - Udvælgelse, integration og idriftsættelse af den nyeste teknologi indenfor batterilagring. |