23948sdkhjf

Widex ude på administrativ fejl

Mens GN Hearing og William Demant har godt fat i de amerikanske veteraner, har danske Widex måttet opgive den amerikanske salgskanal, VA, i denne omgang. Siden seneste lanceringsvindue i november har selskabets høreapparater slet ikke været til salg gennem det amerikanske veteranministeriums salgskanal, og årsagen skal findes i en administrativ fejl. Det bekræfter selskabets kommunikationschef over for Ritzau Finans.

- Vi lavede en administrativ fejl i dokumenter omkring reservedele og tilbehør, da vi indsendte til VA. Derfor er vi ikke med i kontrakten lige nu. Men det har ikke noget at gøre med produkternes kvalitet - det skyldes alene den administrative fejl, som ligger hos os selv, siger Andrew Arnold, kommunikationschef hos Widex, til Ritzau Finans.

Widex satser fortsat på at komme med i VA-kontrakten igen, men den førstkommende mulighed for et comeback er - i henhold til VA's regler - den 1. november i år, oplyser selskabet til Ritzau Finans.

Det amerikanske marked er verdens største enkeltmarked for høreapparater og har høj prioritet hos Widex, men selvom tabet af VA-kontrakten er et ærgerligt slag, har det rent finansielt ikke den store betydning. I selskabets sidste måned hos VA lå markedsandelen målt på solgte enheder på blot 0,5 procent, og selskabet estimerer, at tabet vil betyde et fald i den amerikanske omsætning på omkring 2 procent.

Kilde: https://npinvestor.dk/node/401265

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135