23948sdkhjf

Eltronic køber op

Den østjyske ingeniørvirksomhed overtager den fynske automations- og IT-virksomhed PJD

Eltronic og PJD er begge specialiserede inden for MES-systemer, automation og digitalisering af produktionsprocesser. Kombinationen af de to virksomheder giver endnu stærkere kompetencer og standardplatforme inden for industri 4.0 i produktionsvirksomheder.

- Sammenlægningen konsoliderer vores kompetencer og produkter indenfor automation og MES-platforme betydeligt. Vi glæder os til i Eltronic-sammenhæng at videreudvikle PJD’s stærke produkter og løsninger. Vores fælles fokus er at skabe de af fremtidens standardplatforme, som efterspørges inden for processtyring og digitalisering af fremstillingsprocesser i produktionsvirksomheder, siger Lars Jensen, CEO i Eltronic.

PJD fusioneres ind i Eltronic og kommer til at indgå som en afdeling under navnet Eltronic PJD. Den nye afdeling skal i samspil med resten af Eltronic tilbyde flere kompetencer og dække en større del af industriens behov.

Tæt ved 350 ingeniører og teknikere i
Eltronic PJD beholder sine faciliteter i Aarup på Fyn og indgår i et tæt samarbejde med hovedkontoret i Hedensted.

PJD’s afgående direktør Kurt Christensen har haft et ønske om at kunne drosle ned i arbejdstid og -ansvar over de næste år.

- Jeg glæder mig over at overdrage PJD til Eltronic. Den nye konstellation giver et styrket fundament for en fortsat udvikling af automations- og IT-løsninger til industrien, siger Kurt Christensen fra PJD.

Eltronic Group har efter sammenlægningen knap 350 ingeniører og teknikere inden for udvikling og servicering af udstyr til vind-, marine- og produktionsindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061