Ny klimasatellit med dansk deltagelse
En ny satellit, som opsendes på mandag d. 2. november, vil gøre forskerne markant bedre i stand til at forudsige fremtidens vejr og klima. DTU Space har spillet en vigtig rolle i udviklingen af satellittens store hovedinstrument.
Af Henrik Eilers
Selvom det vand, der er bundet i jordbunden, kun udgør en meget lille procentdel af klodens totale mængde af vand, spiller jordfugtigheden en vigtig rolle i det globale vandkredsløb. Forskerne har imidlertid ikke særlig meget viden om jordfugtigheden på globalt plan, og de mangler derfor en vigtig brik i forståelsen af vandkredsløbet. Denne brik kan SMOS levere og dermed forbedre forskernes mulighed for fremover at forudsige blandt andet tørker og oversvømmelser.
Saltindholdet i havene er også en vigtig brik i forståelsen af, hvordan klodens vejr og klima vil udvikle sig, fordi saltindholdet påvirker de globale havstrømme. Havstrømmene fungerer som store ”varmepumper”, der transporterer varme fra havområderne omkring ækvator mod de polare områder. For eksempel bidrager Golfstrømmen til, at Danmark har et væsentligt mildere klima end andre områder på samme breddegrader. Den kortlægning af havenes saltindhold, som SMOS vil kunne levere, vil være en vigtig brik i forståelsen af havenes cirkulation.
Både jordfugtighed og havenes saltholdighed måles med satellittens store hovedinstrument, et såkaldt radiometer, der består af 69 små antenner monteret på tre arme på fire meters længde, og som måler den mikrobølgestråling, der udsendes fra jord- og havoverfladen. Radiometeret bygger på en banebrydende ny teknik, som professor Niels Skou og hans forskningsgruppe fra DTU Space har deltaget i udviklingen og testningen af. Som led i SMOS-missionen skal forskere fra DTU Space til foråret gennemføre en række målinger af jordfugtigheden ved Skjern Å ved hjælp af et tilsvarende flybårent instrument.
Kilde: DTU - http://www.dtu.dk
