23948sdkhjf

Underskuddet stiger atter hos RTX

Efter flere kvartaler med fremgang gik det atter den forkerte vej for den nordjyske telekom-virksomhed i tredje kvartal.
Omsætningen udgjorde i tredje kvartal af regnskabsåret 2008/2009 52,9 mio. kr. mod 67,8 mio. kr. i samme periode sidste år. I regnskabsårets første ni måneder
udgjorde nettoomsætningen 163,8 mio. kr. mod 176,6 mio. kr. i 2007/2008.

Resultatet før skat endte i tredje kvartal med et underskud på 24,9 mio. kr. mod sidste års minus på 7,3 mio. kr. For regnskabsårets første tre kvartaler kunne man notere et minus på 41,8 mio. kr. mod -24,9 mio. kr. i samme periode af 2007/2008.

På den baggrund har RTX Telecom valgt at præcisere forventningerne til resten af regnskabsåret. Nu forventes en nettoomsætning på 220 mio. kr. mod tidligere udmeldt 200-230 mio. kr. Samtidig nedjusteres forventningerne til resultat af primær drift (EBIT) fra et underskud på omkring 30 mio. kr. til et underskud på 35-40 mio. kr.

- Baggrunden for nedjusteringen af forventningerne til resultat af primær drift er en ændring i forventningerne til selskabets omsætningssammensætning. Der er primært tale om en utilfredsstillende ordreindgang af IP-netværksløsninger til teleoperatører, blandt andet forårsaget af teleoperatørernes manglende finansieringsmuligheder. IP-produkterne er karakteriseret ved at have en høj margin, skriver RTX i sit regnskab.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109