23948sdkhjf

Oticon: Vi har skabt et paradigmeskift

Koden er angiveligt knækket. Nyt høreapparat virker, selv når mange mennesker taler.
Høreapparatselskabet Oticon er nu klar med den store nyhed, der blev annonceret sammen den nylige præsentationen af 2015-årsregnskabet.

Oticon OpnTM hedder produktnyheden. Den blev offentliggjort på den årlige audiologikongres AudiologyNOW!, der finder sted fra den 14. til den 16. april 2016 i Phoenix, Arizona i USA.

Direktør: Et paradigmeskifte
COO i William Demant og administrerende direktør i Oticon, Søren Nielsen, har fundet de helt stor ord fremme i sin beskrivelse af produktnyheden:

- Dette er et kæmpe skridt fremad, hvad angår både teknologi og brugerfordele. Med Oticon Opn har vi skabt et paradigmeskift, idet vi har overvundet en udfordring, som selv de mest avancerede løsninger i dag ikke har været i stand til at finde en løsning på, nemlig evnen til at fungere i støjende omgivelser, hvor mange mennesker taler. Som en del af vores People First-mission har vi skabt verdens bedste høreapparat, som alle hørehæmmede burde have, så de er i stand til at interagere aktivt i selv de mest støjende omgivelser. Denne produktlancering bekræfter Oticons position som den innovative markedsleder inden for høreapparatteknologi og audiologi.

Økonomisk vil lanceringen af Oticon OpnTM være med til at generere vækst og markedsandele i 2016 og kommende år. Allerede i år skal det være med til at øge Oticons omsætning og indtjening.

Oticon-nyheden vil være i butikkerne fra slutningen af andet kvartal 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079