23948sdkhjf

Oticon vil skære tusindvis af arbejdstimer af udviklingen

Aalborg-forsker sætter fart på fremtidens høreapparater
Når høreapparatproducenter i dag udvikler nye høreapparater, tager test af systemerne lang tid. Det foregår i praksis ved at man gennemfører lytte-test i et lydstudie, hvor en lang række forsøgspersoner med høreapparater skal lytte til tale med forskellige grader af baggrundsstøj for at afgøre, hvilke apparater der fungerer bedst.

Processen er både dyr og langvarig og tager normalt mange måneders arbejde for ingeniører, teknikere og forsøgspersoner.

Udviklingsprocessen kan i fremtiden kortes ned, så tempoet skrues i vejret og kvaliteten af høreapparaternes lyd bliver bedre, takket være Asger Heidemann Andersen, der for øjeblikket skriver sin ErhvervsPhD i samarbejde med høreapparatproducenten Oticon

En diffus balance mellem ingeniørkunst og computermodeller
- Det, jeg arbejder på, er at udvikle en computermodel, der kan forudsige, hvor godt et apparat vil hjælpe en hørehæmmet. Formålet med det er at kunne reducere antallet af tidskrævende tests, forklarer Asger Heidemann Andersen.

For at kunne gøre det, arbejder han med at få klarlagt, hvilke parametre der er afgørende for menneskers evne til at skelne tale fra baggrundsstøj.

- Det er sådan lidt en diffus balance mellem ingeniørkunst og computermodeller og de psykologiske faktorer, der spiller ind i taleforståelse. Jeg arbejder med matematiske modeller af, hvad der får os til at forstå tale, og hvad det præcis er for dele af den lyd, der kommer ind i ørerne på os, der gør at vi kan forstå hinanden, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074