23948sdkhjf

Beskeden vækst hos GN Store Nord

Datterselskabet GN Resound trak væksten i første kvartal, mens GN Netcom havde et svært kvartal.
GN Store Nord omsatte i første kvartal for 1,885 mia. kr. svarende til en organisk vækst på 4 procent sammenlignet med året før. Bedst gik det i GN ReSound, hvor omsætningen steg med 9 procent målt i faste kurser til 1,191 mia. kr.

- Første kvartal var en stærk start på året. Vi var i stand til at udvide og styrke vores partnerskab med Costco og leverede 10 procent organisk vækst i Hearing Instruments. Jeg er personligt rigtig begejstret for den feedback vi har modtaget efter lanceringen af ReSound LiNX. Det understreger, at vi har taget endnu et vigtigt skridt fremad inden for høreapparatteknologi med formål om at forbedre livskvaliteten for hørehæmmede, siger Anders Hedegaard, CEO i GN ReSound.

Mindre godt gik det hos GN Netcom, som havde en negativ organisk vækst målt i faste kurser på 3 procent. Alligevel steg den samlede omsætning med 6 procent og endte dermed på 694 mio. kr.

- Det første kvartal af året var præget af svage markedsforhold, men vi fortsatte med at styrke vores konkurrenceposition. Fra min tidligere rolle i bestyrelsen, ved jeg, at kvartalsvise udsving er en del af et projektbaseret forretningsområde som Unified Communications. Med vores stærke pipeline og differentierede produktportefølje er jeg grundlæggende overbevist om, at vi er positioneret til at levere stærk vækst fremadrettet, siger René Svendsen-Tune, CEO i GN Netcom.

GN Store Nords samlede EBITA steg med 14 procent mål i faste kurser til 291 mio. kr.

På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder GN Store Nord sine forventninger til hele 2015. Dermed kalkuleres der stadig med en organisk omsætningsvækst på “mere end 8 procent” og EBITA på “mere end 1,480 mia. kr.”
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094