23948sdkhjf

Ny chef tror Resound kan blive teknologi-leder

Selv om konkurrenterne William Demant og Sonova bruger flere penge på udvikling, kan GN Resound alligevel være med i front, mener Anders Hedegaard.
GN Resound satser på at vokse tre procentpoint mere end det generelle høreapparat-marked i de kommende år. Vækstdriveren skal især være koncernens teknologi inden for trådløse høreapparater, herunder blandt andet et høreapparat der fungerer sammen med en iPhone. Det skriver Børsen.

Anders Hedegaard har siddet i chefstolen hos ReSound i en måneds tid nu, og han er ikke i tvivl om, at høreapparat-producenten er gået den rigtige teknologiske vej og begrunder det blandt andet med, at konkurrenterne er på vej med lignende teknologier. Han frygter dog ikke, at ReSound bliver rendt over ende af konkurrenter som Sonova og William Demant, der har mulighed for at investere flere penge i udvikling.

- Selvfølgelig er forskning og udvikling også et spørgsmål om absolutte tal, men historien taler for, at vi kan være med fremme. At være lidt mindre giver lidt større agilitet og mulighed for at være fiks og hurtig på tangenterne. Det skal vi udnytte, siger Anders Hedegaard til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094