23948sdkhjf

Vestas skiller vingerobot ud i selvstændigt selskab

Vestas har lanceret BladeRobots som et selvstændigt selskab, der udvikler robotteknologi til vedligehold af vingeforkanter. Det skriver RechargeNews.

Teknologien er oprindeligt udviklet hos Vestas, men er nu skilt ud i et selvstændigt selskab, hvor også Skagen Blade Technology er investorer.

Ifølge Vestas kan robotten foretage vedligeholdelsesopgaver på vinger op til fire gange hurtigere end med konventionelle metoder. Den bruger kunstig intelligens til hurtigt at tilpasse sig alle vingetyper.

Michael Thorup Svensson, der nu er chief executive hos Ventus Wind Services, skal stå i spidsen for BladeRobots, hvor tidligere co-CEO hos MHI Vestas Offshore Wind, Johnny Thomsen, bliver bestyrelsesformand.

- Vindenergi vil spille en stadigt større og central rolle i det gobale energisystem, og det er vigtigt, at vi leverer optimal effektivitet gennem vindmøllens operationelle liv. Med BladeRobots automatiserede robotløsning har vindindistrien en ny effektiv og skalerbar løsning til at forbedre vindmøllens ydeevne, siger Johnny Thomsen til RechargeNews.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.468