23948sdkhjf

Rekordoverskud hos Athena

En række effektiviseringer og rationaliseringer giver nu bonus hos it-leverandøren, der kom ud af 2011/2012 med millionoverskud trods tilbagegang i omsætningen.
Regnskabsåret 2011/2012 blev resultatmæssigt det bedste år siden Athena’s stiftelse i 1995. Den gunstige udvikling tilskrives blandt andet en række effektiviseringer, omstruktureringer og frasalg i løbet af de seneste år.

I alt omsatte Athena for 50,6 mio. kr. i 2011/2012 mod 55,4 mio. kr. året før. Resultat før afskrivninger (EBITDA) blev på 15,0 mio. kr. i 2011/2012 mod 13,8 mio. kr. året før, og årets resultat blev på 3,2 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. i 2010/2011. Ledelsen betegner resultatet som tilfredsstillende.

Årsagen til faldet i omsætningen skyldes primært en nedgang i salg af hardware på 3 mio. kr. samt tabet af en væsentlig kunde i oktober sidste år.

- Der har dog i årets løb været en markant kundetilgang, som har kompenseret for den mistede omsætning med denne kunde, konstaterer Athena i sit årsregnskab.

I 2012/2013 forventer Athena en omsætning på 54-56 mio. kr. og et EBITDA i størrelsesordenen 15-17 mio. kr.

- I regnskabsåret 2012/2013 vil der blive fokuseret på organisk vækst samt yderligere optimering af driften, skriver Athena i årsregnskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078