23948sdkhjf

Detectronic får ordrer i millionklassen

Den jyske virksomhed har netop solgt flere røntgenanlæg til sydamerikanske slagterier. Successen bygger på en ny eksportstrategi, der skal afsætte detekterings- og vejeudstyr fra Farsø til den globale fødevareindustri.
Det er Detectronics røntgenanlæg, der identificerer ben i fisk og kød, som er efterspurgt på syd- og mellemamerikanske slagterier og fiskefabrikker. Røntgenanlæggets succes bygger på nogle avancerede algoritmer, som gør det muligt at detektere selv meget små ben og knogler.

Ordrerne kommer på et tidspunkt, hvor virksomheden er inde i en positiv udvikling med salg til blandt andet fødevareindustrien i Sydamerika, Europa og USA. Efterspørgslen fra udlandet hænger sammen med en ny eksportstrategi for virksomheden, hvor fokus er på at sælge til hele verden.

Succes med kredittilbud
Et konkret tiltag i den nye eksportstrategi er at tilbyde de udenlandske kunder en treårig kredit.

- Det har givet os nogle ordrer i millionklassen, som vi normalt ikke ville have fået, og vi har mange flere på vej ind, forklarer direktør hos Detectronic Brian Poulsen, og fortsætter:

- Når vi tager rundt til kunder i hele verden, tilbyder vi simpelthen kredit som en del af pakken.

Detectronic har mulighed for at tilbyde sine kunder lang kredit på baggrund af et samarbejde med EKF, Danmarks Eksportkredit. Samarbejdet betyder, at Sydbank - som er Detectronics bank - låner den udenlandske kunde penge til at købe røntgenanlægget. Til gengæld får Sydbank en såkaldt SMV-garanti fra EKF, som sikrer, at banken får sin betaling. Hvis den udenlandske kunde ikke betaler som planlagt, betaler EKF.

Fakta
Detectronic har produktionsfaciliteter i Farsø og tilbyder et moderne sortiment af metaldetektorer, checkvægte, multichecks, sorteringsanlæg og højteknologiske røntgeninspektionssystemer til hele verden. Detectronic har 17 ansatte og har eksisteret i 25 år.

EKF blev oprettet i 1922 og er ejet af Staten, men drives som en moderne finansiel virksomhed. I 2011 var EKF's indsats med til at sikre nye ordrer for 30 mia. kr. til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063