23948sdkhjf

GN Store Nord justerer til

GN Resound har i andet kvartal af 2012 fortsat vundet omsætningsvækst og markedsandele, men for GN Netcom har gældskrisen i Sydeuropa medført markedssvagheder i de områder. Koncernen justerer derfor sine samlede forventninger en smule til.
Forventningerne til GN Store Nords organiske vækst for 2012 er ændret fra "mere end 5%" til "4 - 6%". Samtidig er EBITA-forventningerne ændret fra 800 - 900 mio.kr. til 815 - 875 mio. kr.

Justeringen afspejler valutakursudviklingen, forbedringer i den operationelle del af virksomheden og yderligere forskningsprojekter drevet af strategiudvalget under bestyrelsen.

GN Store Nords samlede omsætning blev helt præcis 1.515 mio. kr. i forhold til 1.334 mio. kr. i andet kvartal 2011 svarende til 14% omsætningsvækst og 5% organisk vækst. Sammenlignet med andet kvartal 2011 bidrog akkvisitioner med ca. 2% til omsætningen.

Udviklingen i GN Resound
GN ReSounds omsætning udgjorde 943 mio. kr. og den organiske vækst var 4%. EBITA udgjorde 109 mio. kr. (eksklusive SMART restruktureringsomkostninger), en stigning på 47% fra 74 mio. kr. i andet kvartal 2011.

- Q2 blev ottende kvartal i træk, hvor GN ReSound har øget sine markedsandele, og samtidig leverede vi en 47% EBITA forbedring i forhold til andet kvartal sidste år. SMART programmet forløber som planlagt, og jeg er tilfreds med at kunne bekræfte indtjeningsmålene, som vi tidligere har kommunikeret. Det er en fornøjelse at kunne meddele, at vi i slutningen af september 2012, vil lancere en ny produktfamilie med banebrydende teknologi, herunder øre–til-øre kommunikation og direkte 2,4 GHz streaming af lyd, siger Lars Viksmoen, direktionen, i en kommentar til regnskabet.

Udviklingen i GN Netcom
GN Netcoms omsætning udgjorde i 2. kvartal 572 mio. kr. og den organiske vækst udgjorde 6%. EBITA var 87 mio. kr., en stigning på 24% i forhold til samme periode sidste år.

- Jeg er meget tilfreds med at kunne meddele, at vi fortsat har øget vores markedsandel samt en EBITA med 24% i forhold til andet kvartal sidste år. Den globale efterspørgsel af Unified Communications headsets fortsætter med at være på et højt niveau med markant vækst i Nordamerika. For GN Netcom generelt er mulighederne for fremtidig vækst samt indtjeningsforbedringer stadig meget opløftende trods uroen på de sydeuropæiske markeder grundet den igangværende gældskrise, udtaler Mogens Elsberg fra direktionen sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095