23948sdkhjf

Nye krav åbner amerikanske hospitalsdøre for Ambu

En ny rengøringsvejledning fra de amerikanske sundhedsmyndigheder kan vise sig at være særdeles godt nyt for danske Ambu.

Det skriver Børsen.

Den nye vejledning til rengøring af genanvendelige endoskoper på urologiområdet medfører, at steriliseringen bliver en markant dyrere post for hospitaler og klinikker, og ifølge Ambu-direktør Juan Jose Gonzales er den danske virksomheds engangs-cystoskop et godt bud på en alternativ løsning.

– Vi mener, at der er omkring 2 mio. procedurer i USA årligt. Det vil tvinge alle urologicentre og hospitaler og klinikker til at se sig om efter alternativer, siger Juan Jose Gonzales til avisen.

Han bakkes op af Jesper Ingildsen, aktieanalytiker i DNB Markets:

– Økonomisk giver det bedre mening at bruge engangsendoskoper end tidligere. Der har Ambu sit cystoskop, som passer godt ind, og selskabet forventer at lancere et ureteroskop senere i 2022, hvilket også passer ind i urologikategorien, siger Jesper Ingildsen til Børsen.

Ambu forventer, at salget af engangsendoskoper inden for urologi og øre-næse-hals-området vil runde 700.000 enheder i 2021/22.

Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095