23948sdkhjf

Gomspace er på vej mod næste niveau

Den nordjyske satellit-producent Gomspace kom ud af 2021 i bedre form end året før, dog uden helt at ramme sorte tal på bundlinjen.

Med et resultat på -31,2 millioner svenske kroner før skat skar man godt en tredjedel af tabet set i forhold til 2020.

Til gengæld kunne man glæde sig over flere andre væsentlige milepæle i årets løb. 

GomSpace blev i maj 2021 udvalgt som teknologi-partner i det spanske Startical-projekt og landede en kontrakt på 14,5 millioner euro, godt 107 millioner kroner.

GomSpace er netop nu i gang med at udvikle og producere tre satellitter til Startical-projektet. Når projektet går videre i næste fase, så skal der produceres et sted mellem 200-400 satellitter.

- Med denne kontrakt får vi muligheden for at tage virksomheden til det næste niveau. Det er virkelig stort, sagde Niels Buus, CEO for Gomspace i den forbindelse. 

Ved udgangen af 2021 var der for 540 millioner SEK i ordrebogen.

Flere produkter i omsætningen

Selvom cash flowet i virksomheden overordnet set fortsat var negativt med omtrent 40 millioner svenske kroner, så hæfter topchefen sig ved, at det for andet år i træk er lykkedes at skabe et positivt cash flow på selve driften.

Det er et strategisk mål at øge andelen af standardprodukter og teknologi, der kan anvendes i flere forskellige projekter. På den måde kan Gomspace drosle en smule ned på den omkostningsfulde specielle R&D-projekter og rampe op for en mere strømlinet produktion.

Vi har løbende fokus på at mindske den ikke-tilbagevendende omsætning på "engineering" og stræbe efter at nå GomSpaces fulde drifts- og finansielle potentiale med en større andel af produkter i vores omsætning, siger Niels Buus i en kommentar til 2021-regnskabet.

Gomspace forventer fortsat omsætningsvækst i indeværende år. I årsregnskabets guidance står 264-292 millioner SEK og målsætningen for driften er en EBIT-margin på under -15 procent.

Gomspace
mio. SEK. 2021 2020
Nettoomsætning 213,6 194,6
Bruttofortjeneste 49,0 47,6
Resultat før skat -31,2 -47,7
Balancesum 395,8 403,0
Egenkapital 224,9 247,4
Ordrebog ultimo 540,0 209,6
Antal ansatte 155 133
Regnskabsåret blev afsluttet 31.dec. 2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097