23948sdkhjf

ETK EMS globaliserer strukturen

Elektronikunderleverandøren ændrer navn på de tre faciliteter for at give virksomheden et samlende fælles udtryk.
ETK Elektronik A/S ændrer nu navn på virksomhedens tre lokationer, så de fremover udsender et mere ensartet udtryk.

Med faciliteter i både Skanderborg, Frederikssund og Thailand kommer de tre lokationer til at hedde henholdsvis ETK EMS Skanderborg, ETK EMS Frederikssund og ETK EMS Asia Productions Ltd.

Det er ETK’s ønske at tilgodese især de internationale kunder med navneskiftet, men også internt er der sket optimeringer.

- Vi har gennemført en ”globalisering” af vores interne logistik system og anvender i dag samme system på alle lokationer. Dette blev gennemført i december og januar, og vores eksisterende og nye kunder nyder allerede glæde af det, da der er tale om det velkendte system fra Skanderborg, som er blevet rullet ud på de to andre lokationer, siger salgsdirektør Michael Ravn til Electronic Supply.

Han oplyser, at der har været pæn aktivitet på kundesiden på alle tre lokationer, som i løbet af februar i år totalt rundede 200 ansatte.

Ledelsen forventer på den baggrund, at man kan komme ud af 2012 med et resultat på linje med sidste år – dog under hensyntagen til de omkostninger, som opkøbet af Zoma Elektronik i november medførte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078