23948sdkhjf

Dansk satellit-producent får ny millionkontrakt med franske søfarts-overvågere

Danske GomSpace og franske Unseen Labs fortsætter samarbejdet. Torsdag underskrev parterne en ny kontrakt til en værdi af 35,5 millioner svenske kroner.

GomSpace har i flere år samarbejdet med den franske startup, der leverer et maritimt overvågningssystem via relativt lavtflyvende nanosatellitter. Sidste år fik GomSpace 18,6 millioner svenske kroner til projektet, hvor man skal udvikle og levere platformen til satellitterne.

GomSpace forventer at levere på den nye kontrakt i løbet af 2021.

Tracker skibe der slukker AIS

Unseenlabs er en fransk vækstvirksomhed med base i Rennes. Virksomhedens kerneydelse centrerer sig om en konstellation af omkring 20-25 satellitter, der skal overvåge skibstrafikken. Med sensorer tracker Unseenlabs skibe, der slukker deres AIS-transponder. (Automatic Identification System)

Om GomSpace:

I 2007 stiftede tre ingeniører fra Aalborg Universitet satellitvirksomheden GomSpace.

De var pionerer inden for området med nanosatellitter, og de dannede det grundlag, som GomSpace stadig bygger på. GomSpace fik sin første kunde en måned efter grundlæggelsen, og 6 år senere fik firmaet sin første satellit i rummet. I sommeren 2016 blev GomSpace børsnoteret i Sverige og er repræsenteret i Singapore, Uppsala og USA.

Kilde AAU.dk

Via deres system, der opfanger radiofrekvenser fra skibene, kan Unseenlabs dag og nat opdage og tracke skibe via deres passive elektromagnetiske signatur.

Missionen er at skabe søfartssikkerhed, dæmme op for ulovlig trafik, samt at bekæmpe forurening på verdenshavene.

I august 2019 blev Unseenlabs den første franske "new space" virksomhed, der med succes sendte en satellit, "Bro-1" i kredsløb om jorden. Siden er flere sendt op, og virksomheden forventer at man i løbet af 2025 vil råde over 20-25 operationelle nanosatelliter i kredsløb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084