23948sdkhjf

Frandsen Lighting dykkede markant før ejerskifte

Horsens-koncernen Frandsen Lighting, der ved årsskiftet blev købt af Troels Holch Povlsens selskab Nine United, kom ud af 2019 med mere end en halvering af overskuddet.

Resultatet før skat blev 9,6 millioner kroner, hvor der i 2018 var et overskud på 20,5 millioner kroner.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Frandsen Lighting, der designer og producerer belysning og møbler offentliggør ikke sin omsætning - men bruttofortjenesten er opgjort til cirka 67,6 millioner kroner, hvilket er godt 10 procent mindre end året før, skriver avisen.

Ifølge ledelsens bemærkninger i årsrapporten er resultatet som forventet. Administrerende direktør Søren Schøllhammer ønsker ifølge Horsens Folkeblad ikke at uddybe tallene eller i det hele taget at svare på spørgmål om regnskabet. Han henviser til, at tallene er fra 2019,og dermed før ejerskiftet, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Om corona-situationen hedder det i regnskabet, at størstedelen af koncernens markeder var delvist nedlukket i foråret.

- På baggrund af den store usikkerhed, dette har medført, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en rimelig vurdering af de økonomiske konsekvenser, skriver ledelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063