23948sdkhjf

B&O fremskynder redningsplanen

B&O har fredag formiddag nedjusteret deres forventninger til blandt andet omsætning som konsekvens af corona-virusset.

Samtidig oplyser ledelsen, at den fremrykker nogle af de redningsinitiativer, der blev præsenteret i december for at få B&O ud af den økonomiske tilstand, den befinder sig i.

- Vi fremskynder nu omkostningsprogrammet påbegyndt i december og forventer at kunne orientere markedet herom snarest, lyder det fra ledelsen i B&O.

En presset økonomi 
Corona-virusset hjælper ikke just B&O, der i forvejen er presset på økonomien.

I januar præsenterede B&O regnskab for andet kvartal af 2019/20 med et dyk i omsætningen 31 procent.

Det fik B&Os ledelse, med administrerende direktør Kristian Täer i spidsen, til at præsentere en ny strategi med blandt andet ændringer i organisationen og hyppigere produktlanceringer i forsøget på at rette virksomheden op.

Den nye model tæller blandt andet nye salgsprogrammer, et forbedret salgs- og distributionsnetværk, kompetanceløft i salgsorganisationen samt mere produktfokuseret marketing.

- Det er helt tydeligt, at vi er nødt til at lave ændringer i vores salgs- og marketingssetup og rykke tættere på vores kunder og partnere. Disse ændringer vil tage tid, men vi har allerede igangsat flere salgs- og marketingsinitiativer for at adressere de udfordringer, sagde direktøren ved præsentationen af regnskabet for Q2.

B&O skulle oprindeligt have præsenteret en treårig stategiplan den 3. april.

Den er nu droppet og vil i stedet blive en præsentation af hovedpunkter for de næste tre års arbejde, når virksomheden præsenterer hele rapporten for Q2 den 2. april 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141