CSC-direktør stopper med omgående virkning
Carsten Lind er fortid som direktør i CSC Danmark, hvor hans plads overtages af John Walsh.
Det skriver Computerworld, som blandt andet kan fremvise en intern mail fra koncernpræsident Andy Williams som dokumentation.
- Jeg kan bekræfte, at jeg fratræder, men har ingen yderligere kommentarer, siger Carsten Lind selv til Computerworld.
Carsten Linds angivelige tilbagetræden kommer i kølvandet på en sommer med stor uro på grund af arbejdskonflikter og regnskabsproblemer.
I stedet for Carsten Lind er John Walsh, der har 11 års baggrund i CSC-koncernen, valgt som ny direktør i Danmark, hvorfor han og familien i snarlig fremtid flytter til København.