Elcoteq indgiver konkursbegæring
Måneders kamp mod tiden er nu udløbet for Elcoteqs moderselskab, som torsdag indgav en konkursbegæring.
Dermed er håndklædet endeligt kastet i ringen efter længere tids kamp for at skaffe penge til de långivere, der fortsat har midler til gode ved koncernen.
- Långiverne fortsatte deres håndhævelse mod Elcoteq ved at fryse selskabets bankkonti. Som en konsekvens heraf er Elcoteq SE ikke længere i stand til at fortsætte sine aktiviteter, og der er ikke længere nogen forudsætninger for at fortsætte selskabet under den kontrollerede management i Luxembourg. Selskabet har som følge heraf indgivet en konkursbegæring, oplyser Elcoteq SE i en meddelelse på hjemmesiden med henvisning til, at man i den seneste tid har været under økonomisk administration i Luxembourg.
Långiverne har angiveligt tabt tålmodigheden med hensyn til at få de sidste 15 procent af de €230 mio. tilbage, som de har til gode i Elcoteq. Et beløb, der svarer til cirka 250 mio. kr.
Hverken nedskæringe r eller lukninger af en række datterselskaber har kunnet rede firmaet, hvis præsident trak sig for to måneder siden.