23948sdkhjf

Amerikansk millionbøde til Ambu

Det har været nogle hårde måneder for Ambu, der i maj fyrede direktør Lars Marcher og efterfølgende måtte se aktiekursen blive halveret på bare seks uger. Nu sætter en bøde på 3,3 millioner dollar svarende til godt 22 millioner kroner endnu en streg i regningen hos den danske medicokoncern.

Det skriver Ritzau Finans ifølge Børsen.

Ambu har fået bøden, fordi selskabet i strid med reglerne har leveret produkter til det amerikanske forsvarsministerium og Veterans' Affairs, som selskabet fik fremstillet i Kina og Malaysia. Samtidig stod selskabet inde for, at produkterne var fremstillet i overensstemmelse med de amerikanske regler.

Indgav falske oplysninger

I henhold til den amerikanske Trade Agreement Act er det ikke lovligt at levere produkter til USA’s regering, som er fremstillet i lande, USA ikke har en handelsaftale med. Det har landet ikke med hverken Kina eller Malaysia, og da Ambu var vidende om, at de leverede produkter var fremstillet her, har selskabet overtrådt den amerikanske False Claim Act. Det fremgår af en meddelelse fra det amerikanske justitsministerium.

- Forliget løser beskyldninger om, at Ambu, en leverandør af medicinsk udstyr, mellem december 2011 og marts 2015, indgav falske oplysninger til Defense Logistic Ageny og agenturet for Veterans' Affairs for betalinger relateret til Ambus salg af medicinsk udstyr, hedder det i meddelelsen.

Ifølge meddelelsen skulle 80 procent af produkterne, der blev leveret i perioden, være produceret i Kina og Malaysia, og chefer fra Ambu stod ifølge justitsministeriet inde for, at produkterne kom fra tilladte lande, selvom de antageligt vidste, det ikke var tilfældet.

 

Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078