23948sdkhjf

Gomspace skal i nærkontakt med asteroide

Gomspaces datterselskab i Luxembourg har underskrevet en kontrakt med ESA til en værdi af 400.000 Euro. Kontrakten drejer sig om fase A-designet af den såkaldte Miniaturized Asteroid Remote Geophysical Observer (M-ARGO) mission.

Under kontrakten vil Gomspace være ansvarlig for foreløbigt design af missionen, fartøjet og implementeringsplanlægningen. Missionen forventes lanceret i 2023, forudsat at implementeringen finansieres. Det vil i så fald være den første nanosatellit, der skal i nærkontakt med en asteroide og over en længere periode udføre undersøgelser af blandt andet asteroidens bestanddele.

- Aktiviteter som M-ARGO-missionen giver os mulighed for at udvikle vores interne kapacitet og teknologier til et nyt niveau – ikke kun til gavn for videnskab og udforskning, men også for at skabe en konkurrencefordel på de kommercielle markeder, fortæller CEO i Gomspace, Niels Buus.

Plads til flere samarbejdspartnere på sigt

Arbejdet vil blive gennemført i Luxembourg, hvor Gomspace har en erklæret ambition om at drage nytte af det lokale rumøkosystem. Her vil arbejdet blive støttet af det videnskabelige-teknologiske universitet, Politecnico di Milano i Italien, der yder ekspertstøtte til rummissionsanalyse og navigation af lavtryksbaner i forbindelse med elektrisk fremdrift.

Kontrakten finansieres af den luxembourgske rumfartsstyrelse gennem ESA’s General Support Technology Program. Udover den netop indgåede fase A-kontrakt er missionen åben for yderligere europæisk samarbejde, og for at maksimere udkommet er der nedsat et videnskabeligt udvalg for asteroideminedrift, der skal konsolidere de videnskabelige krav og foreslå de mest hensigtsmæssige instrumenter til missionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079