23948sdkhjf

Kvadrat Soft Cells i belysningssamarbejde

Philips indgår i et nyt samarbejde med det danske firma Kvadrat Soft Cells. Sammen skal de to virksomheder udvikle innovative og lysende stofpaneler til verdensmarkedet.
Med det nye samarbejde mellem Kvadrat Soft Cells og Philips kombineres Kvadrat Soft Cells’ viden om lydabsorbering med Philips ekspertise inden for belysning. Ved at integrere Philips’ LED-teknologi med Kvadrat Soft Cells akustiske paneler kan indretningsarkitekter og specialister inden for belysning bruge lys og tekstiler på en ny måde.

- Gennem samarbejdet kan vi udvikle dekorative løsninger, der giver liv til rummet. Philips LED-lys integreret i Kvadrat Soft Cells’ paneler giver belysningseksperter og arkitekter fuld fleksibilitet til at skabe præcis den stemning, de ønsker, siger Henrik Holm, adm. direktør i Kvadrat Soft Cells.

Som et resultat af partnerskabet har Philips udviklet en vifte af nye belysningsløsninger, som kan tilpasses enhver stemning. Kvadrat Soft Cells paneler dæmper både støj og ekko. De slidstærke softcells er lavet på en patenteret aluminiumsramme med en indbygget udspændingsmekanisme, der holder stoffet perfekt strammet ud og sikrer optimal lydabsorbering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082