23948sdkhjf

Godt nyt for Gomspace

Sidst i april stod det klart, at den nordjyske satellitproducents risikerede at miste sin største kunde, Sky and Space Global, som var i alvorlige finansieringsvanskeligheder. Nu oplyser Gomspace i en meddelelse til fondsbørsen, at der er indgået en ny aftale med storkunden om levering af otte 6U satellitter i løbet af første kvartal 2020 samt en option på yderligere otte satellitter planlagt i første halvår.

Ordreværdien af de første otte satellitter beløber sig til 5,3 millioner euro, mens ordreværdien af optionen er op til 3,8 millioner euro. Den nye aftale er afhængig af, at Sky and Space Global sikrer finansiering, samt at de to parter kommer til enighed om ændringer i den oprindelige kontrakt fra 2017, hvilket de forventer, vil falde på plads i løbet af maj.

Aftalen med Sky and Space er dog ikke de eneste gode nyheder i Nordjylland. Fredag oplyste Gomspace i en anden meddelelse til fondsbørsen, at virksomheden har indgået kontrakt med ESA om at tilpasse de små nanosatellitter til videnskabelige missioner i det ydre rum. Kontraktværdien lyder her på 3,9 millioner euro over 18 måneder.

- Dette er et vigtigt skridt for GomSpace. Deep Space er langt den hårdeste miljø, du nogensinde vil møde. Tilpasning af vores nanosatellitter til dette miljø vil øge deres levetid og pålidelighed langt ud over ”state of the art”. Dette vil blive en vigtig drivkraft i at opfylde morgendagens teknologikrav - også på det kommercielle marked, siger direktør Niels Buus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084