23948sdkhjf

Slut med store danske raketopsendelser

Store danske rumraketter vil i fremtiden ikke blive sendt op fra dansk grund eller farvand. Det stod klart, da regeringen torsdag udsendte en pressemeddelelse om en række nye krav, der skal gælde civile danske raketprojekter.

De nye, strammere regler bygger på en række anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe, der har haft til opgave at se på den gældende regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter. Ifølge arbejdsgruppen har den hidtidige regulering og organisering været utilstrækkelig, og gruppen konkluderer, at ”aktiviteterne i dag ikke hviler på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag”.

Derfor bliver der nu fastsat forskellige krav til forskellige kategorier af opsendelser, og de såkaldt ”større” raketopsendelser vil altså ikke længere kunne finde sted på dansk grund. Fremover skal den slags opsendelser i stedet ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i blandt andet Norge og Sverige.

Arbejdsgruppen er kommet med anbefalinger på en lang række områder, men selvom regeringen har valgt at følge anbefalingerne, vil der på flere områder være brug for en nærmere definition af krav og regler, før de kan indføre. Det oplyser ministeriet til Ingeniøren.

Sikkert er det dog, at raketopsendelser fremover vil blive reguleret ud fra tre fastlagte kategorier afhængigt af størrelse.

  • For små civile raketopsendelser betyder det, at der vil blive fastsat nærmere regler om iagttagelse af en række sikkerhedsforhold, som det f.eks. også kendes fra fyrværkeriområdet.
  • For mindre civile raketopsendelser vil der bl.a. blive indført krav om forudgående ansøgning om afspærring af luftrum. Opsendelse vil kun kunne ske fra egnede områder, placeret under luftrum med allerede etableret restriktions- eller fareområder. De militære myndigheder vil kunne afslå opsendelse ud fra hensyn til den militære lufttrafik eller andre sikkerhedsmæssige interesser. Opsendelse forudsætter således, at en offentlig myndighed validerer, at opsendelsen ikke vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig.
  • For større raketopsendelser har arbejdsgruppen fundet, at dansk geografi, befolkningstæthed og sø- og lufttrafikken omkring Danmark generelt taler imod større raketopsendelser over dansk territorium eller i farvandet omkring Danmark. Sådanne opsendelser vil fremover ikke kunne finde sted. Større opsendelsesaktiviteter vil således være henvist til autoriserede opsendelsesfaciliteter, som bl.a. findes i Norge og i Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063