23948sdkhjf

Sony Ericsson henter topchef i Nokia

Efter 17 år hos den finske mobilgigant skifter Tommi Laine-Ylijoki til en topstilling hos rivalerne fra Sony Ericsson.
Sony Ericsson nøjes ikke bare med at kæmpe om kunder og markedsandele mod Nokia.

Firmaet – der er resultatet af et snart 10 år gammelt joint venture mellem Sony Corporation og Ericsson – har nu hentet en af finnernes absolutte topfigurer i form af Tommi Laine-Ylijoki.

Tommi Laine-Ylijoki kommer fra en stilling som Vice President, Materials Management, i Nokia, hvor han har bestredet flere ledende stillinger i de 17 år, han har været i firmaet.

Han tiltræder en stilling som Corporate Vice President og Head of Operations i Sony Ericsson, hvor han referer direkte til Bert Nordberg, President og CEO.

- Tommi Laine-Ylijokis bedrifter inden for planlagte aktiviteter og logistikkæde-managent i vores industri er uovertrufne, og han slutter sig til Sony Ericsson på et meget vigtigt tidspunkt. Mens vi flytter stadig mere af vores produktportefølje til Xperia-smartphones baseret på Android-platformen, fortsætter vi med at lede efter metoder, hvorved vi kan opnå en effektiv og omkostningsreduceret ramme, som vi kan skabe fremtidens vækst indenfor, siger Bert Nordberg om ansættelsen.

Tommi Laine-Ylijoki bor i dag han i den svenske by Lund, men er opvokset i Finland, hvor han tog en Master ved Helsinki University of Technology.

Han siger:

- Jeg er begejstret over at slutte mig til Sony Ericsson på dette spændende tidspunkt for både firmaet og vores industri. Jeg ser virkelig frem til at implementere den erfaring, jeg har fået over de seneste mange år, samt at arbejde sammen med mine nye kollegaer om at realisere vores strategiske ambitioner og sætte skub under firmaets næste vækstfase.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082