23948sdkhjf

Atea i millionaftale med DONG

It-infrastrukturleverandøren skal udskifte 7.500 pc’ere for DONG Energy på mere end 50 lokationer i seks forskellige lande.
DONG Energy har valgt Atea som leverandør, når energiselskabet over de kommende måneder skal have udskiftet selskabets pc’ere.

Aftalen – der har en værdi af omkring 40 mio. kr. – indbefatter, at Atea leverer 7.500 miljørigtige pc’ere, der alle bruger Windows 7 som styresystem og har installeret Microsoft Office 2010.

- Der er ingen tvivl om, at aftalen med DONG Energy bekræfter, at de store virksomheder nu også er klar til at implementere Windows 7 – markedet er dermed blevet modent. En Windows 7-implementering fortjener fuldt fokus, da der er rigtigt mange økonomiske og forretningsmæssige gevinster i en velgennemført implementering. DONG Energy har taget projektet alvorligt, og det er en specielt spændende ordre for os, fordi vi aktiverer hele vores internationale center omkring udrulning af pc’er og tilhørende services til seks lande. Atea har den kapacitet der skal til, når vores kunder står overfor store projekter, der skal gennemføres sideløbende med den daglige drift, siger Kim Holtum Schouw, direktør i Atea.

Alle pc'ere udskiftet til november
Projektets første fase starter i Ateas klargøringscenter i Växsjö, Sverige, hvor pc’erne gøres klar. Herefter følger en pilotperiode, hvor 100 pc’ere sættes i drift, inden den reelle udskiftning starter i juli.

Først til november regner Atea og DONG Energy med, at samtlige pc’ere er udskiftet.

- I DONG Energy er det vores strategi at udskifte den samlede pc-platform efter tre-fire år, da vores erfaring siger os, at det giver den mest driftsikre platform. Det betyder også, at vores teknikere ikke bruger uforholdsmæssig megen tid på at reparere gamle pc’ere. Samtidig sikrer det, at hele organisationen arbejder på det samme opeativsystem med de fordele, som det medfører. Målet i denne aftale var at finde en leverandør, som kunne levere løsningen fra A-Z, og som vi var sikre på kunne magte en opgave i denne størrelsesorden. Det er vi sikre på at have fundet med Atea, siger Poul Westmose, director i DONG Energy.

Firmaerne oplyser i en pressemeddelelse, at destruktionen af de udtjente pc’ere kommer til at foregå efter miljøvenlige forskrifter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.717