23948sdkhjf

Målerkæmpe og iværksætter går i kødet på milliardmarked

Digitalisering og automatisering skal vende markedet på hovedet

Hvert år modtager lejerne i landets over en million lejeboliger det årlige vand- og varmeregnskab, der viser, hvor meget af ejendommens samlede forbrug, de skal betale for. Inden fordelingsregnskabet når den enkelte lejerne, ligger mange arbejdsgange fra manuel aflæsning af målere til beregning og udarbejdelse af selve regnskabet. 

Det vil målerproducenten Kamstrup og iværksættervirksomheden Wise Home ændre på. De to virksomheder har derfor indgået en samarbejdsaftale. Digitalisering af forbrugsmåling er nøgleordene. 

- Mens den ene branche efter den anden er blevet gentænkt og nytænkt med internettet og digitaliseringen, fortsætter man med at udarbejde fordelingsregnskaber på samme måde, som man har gjort gennem de seneste 60 år. Vi oplever, at både markedet og teknologien er klar til en nytænkning af branchen, siger direktør fra Wise Home, Per Holst, i en pressemeddelelse om samarbejdet. 

Uforløst potentiale for udlejerne
Både hos Wise Home og Kamstrup er man enige om, at digitaliseringen af arbejdsgange på markedet for submetering vil have en konkret og mærkbar effekt rundt om hos landets udlejere.

- Implementering af intelligente måleløsninger på submeteringmarkedet vil helt sikkert få en stor betydning for udlejerne. Udover de mange optimeringsmuligheder, vil de intelligente målere også kunne opdage lækager og et unormalt højt forbrug, siger Finn Heegaard Dam, team lead sales Submetering fra Kamstrup.

Wise Home digitaliserer og automatiserer processer forbundet med forbrugsmåling og udarbejdelse af forbrugsregnskab. Virksomheden har modtaget støttemidler fra Innobooster, Vækstfonden og Væksthus Midtjylland. Kunder som Ejendomsselskabet Casa, Struer Boligselskab og JPS Ejendomme har bestilt fordelingsregnskaber hos virksomheden. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125