23948sdkhjf

Ny robotuddannelse i Aalborg

Nu kan Technology College Aalborg tilbyde robotprogrammering på både grundlæggende og øvet niveau.
Det virker så godt som sikkert, at robotter kommer til at spille en stor rolle i fremtidens samfund.

Den udvikling har man nu foregrebet på Technology College Aalborg, som fredag åbnede et topmoderne robotcenter med robotteknologi fra Migatronic Automation og SICK Sensor Intelligence.

- Med åbningen af dette center understreger skolen, at den er et videncenter, der gør noget ved sagen. Initiativet matcher afdelingens strategi om at servicere branchen med opdateret viden og samtidig være en seriøs og professionel samarbejdspartner for virksomhederne. De erfaringer, der gøres med robotteknologien vil helt klart påvirke erhvervsuddannelserne, sådan at de unge mennesker vi sender ud på arbejdsmarkedet kan mærke, at den uddannelse, de gennemfører her i huset, er noget særligt og især teknologisk opdateret, siger vicedirektør på Tech College Aalborg, Keld Skovsgård.

Foruden robotterne har Tech College Aalborg købt offline programmeringsværktøjer, som gør det muligt at sidde ved en pc og programmere for derefter at flytte programmerne til en robot.

Skolen har aftalt med Migatronic Automation, at robotudstyret skal udskiftes løbende, så centeret altid har det sidste nye stående.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079