23948sdkhjf

Generationskifte hos Detectronic

Brian Poulsen, tidligere direktør i Scanvaegt og Marel Food Systems, køber sammen med en mindretalsinvestor aktiemajoriteten i Detectronic.
Detectronic, med base i Farsø, har siden slutningen af 1980´erne produceret vejeudstyr, metaldetektorer og avancerede røntgensystemer til fødevareindustrien i hele verden. Med generationsskiftet vil der blive sat fokus på yderligere markeds- og produktudvikling.

- Detectronic har efter min mening et potentiale til at udvikle sig til en vigtig international spiller indenfor sit felt. Der er ingen tvivl om, at den viden og det netværk jeg har fra branchen gør, at jeg føler mig godt rustet til opgaven siger Brian Poulsen, der bliver ny administrerende direktør for virksomheden.

- Detectronic er en spændende virksomhed, som har et uudnyttet potentiale, som vi vil søge at udvikle, dels gennem egen markedsudvikling og dels gennem strategiske alliancer, fortsætter han.

Tidligere direktør fortsætter i bestyrelsen
Brian Poulsen overtager virksomheden efter den tidligere ejer gennem mange år, Søren Øgaard og hans hustru Karen Margrete Øgaard.

- Jeg er meget glad for, at den tidligere ejer Søren Øgaard vil fortsætte i virksomheden i en periode for at sikre en fornuftig overgang, men også så vi kan udnytte de mere end 25 års erfaring, som Søren Øgaard har på det her felt, siger Brian Poulsen. Søren Øgaard får ligeledes plads i den nye bestyrelse.

Brian Poulsen har en lang og international karriere bag sig fra USA, Italien og Tyskland, hvor han har fungeret som datterselskabsdirektør i Scanvaegt/Marel Food System-gruppen og senest som salgsdirektør hos Baader Nord Maschinenbau i Tyskland. Han er 47 år gammel, er uddannet akademiøkonom og har taget en IMP fra INSEAD i Frankrig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063