23948sdkhjf

Schneider-kopier skabte rasende folkemængde i Kenya

I DI Business’ seneste nyhedsbrev fokuserer de på kopivarer. Heri fortæller Schneider Electric Group, at en af deres afbrydere blev opdaget som kopivare i en butik i Kenya sidste efterår.

Herefter henvendte den danske virksomhed sig til Kenya Anticounterfit Agency.

- Hele den bydel i Nairobi er kendt for kopier af alt muligt, og pludselig var der en rasende folkemængde udenfor butikken, der truede med sten og stokke, siger senior IP counsel Rasmus Kirkeby Salling til fagmediet.

- Vi måtte opgive at indsamle beviser og nærmest flygte. Da vi kom tilbage, var afbryderne naturligvis forsvundet. Vi har et team, der forfølger kopier over hele verden, for kopier kan være farlige. Måske kan et hospitals nødgenerator ikke starte. Eller folk får stød. Desuden skader kopiprodukter tilliden til Schneider Electric.

Danske Danfoss har også haft lignende problemer. Her er det især i Kina, at teknologivirksomheden ser de største udfordringer med kopivarer.

- I 2017 vandt vi en retssag på et raid, vi gennemførte sammen med det kinesiske politi mod en fabrik, der kun fremstillede kopier af Danfoss’ magnetventil og havde næsten 9.000 på lager. Det gav et halvt års fængsel og en bøde på ca. 40.000 kr. til kopisten. Vi gør det ikke for pengenes skyld, men for at beskytte brandet og vise, at vi mener det alvorligt, siger Sally Hansen, der leder deres IP-kontor, til DI Business.

Danfoss har folk i Nyborg, Kina og Dubai ansat til at finde kopivarer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125