23948sdkhjf

Robotklynge går på jagt efter talenterne

Odense Robotics vil gøre den fynske robotklynge attraktiv for talenter

Den fynske robotklynge går sammen med Odense Kommune og fynske uddannelsesinstitutioner om at tiltrække flere talenter til branchen. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Gennem januar og februar har robot- og automationsaktører arbejdet på rekruttering af talent og udvekslet erfaring inden for rekruttering.

Derudover har marketingsfolk på kryds og tværs af robotklyngen skabt et fælles employer brand. Det skal fremadrettet give robotklyngen et godt billede udadtil, hvilket gerne skal tiltrække talentmassen.

- Vores kampagne vil hjælpe os med at blive stærkere sammen. Vi ved, at den største barriere for vækst er manglen på talent. Med en stor efterspørgsel på ingeniører og teknologiske talenter på et globalt plan og den stigende konkurrence fra store virksomheder kan vi tage et ekstra skridt i kampen om talentmassen ved at brande os som en stor vækstklynge med attraktive karrieremuligheder, siger Mikkel Christoffersen, business manager for Odense Robotics.

Robotklyngen går ikke i detaljer med, hvad kampagnen kommer til at indeholde.

Virksomhederne Mobile Industrial Robots, On Robot, Universal Robots, Inwatex, B&R Automation, Effimat, Leica, Blue Ocean Robotics, Sanovo, Gibotech og Cabinplant har alle arbejdet med Syddansk Universitet om konceptet de seneste måneder.

De bemærker, at der er størst efterspørgsel på ingeniører og it-specialister.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142