23948sdkhjf

SKAT rejser tocifret millionkrav mod skandaleramt lysfirma

De gik konkurs i 2016, men postyret omkring Hesalight fortsætter

Lysfirmaet Hesalight, der gik konkurs i 2016, får igen opmærksomhed. Denne gang er det fra SKAT, som kræver millioner tilbage i forbindelse med uberettiget momsrefusion fra starten af 2015 til efteråret 2016. Det skriver Børsen.

SKAT har ifølge en processkrift fra kurator rejst krav på 23,5 millioner.

- Alle indberetninger blev foretaget af vores økonomiafdeling, og som nævnt har jeg ikke kendskab til, at der skulle være foregået noget ulovligt. Jeg kan ikke udelukke, der er sket fejl – men ikke noget ulovligt, skriver tidligere administrerende direktør og hovedejer, Lars Nørholt, i en mail til avisen.

Han bemærker dog, at han ikke har set afgørelsen og derimod regnede med, at Hesalight havde penge til gode hos styrelsen. SKAT afviser at udtale sig i sagen på grund af tavshedspligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078