23948sdkhjf

RoseTechnology leverer til luksusyachter

RoseTechnology har udviklet ny kommunikationsløsning for den californiske virksomhed Danfoss Sea Recovery.
High-end kunder stiller krav om bekvemmelighed og betjeningsvenlighed i deres luksusyachts. Med en ferskvandsgenerator ombord kan båden medbringe mere brændstof, og der er ikke behov for store pladskrævende ferskvandstanke. Sejlerne har altid ferskvand til rådighed, og de skal ikke bekymre sig om, hvorvidt vandet i vandtankene er forurenet.

Danfoss Sea Recovery ønskede at udbygge deres position som markedsleder gennem en helt ny brugerflade til deres ferskvandsgeneratorer til luksusyachts. Der var behov for ny teknologi og viden, som de ikke havde internt i udviklingsafdelingen.

Styring på 20 minutter
Valget stod mellem at opbygge egen og dyr udviklingskompetence eller outsourcing. Derfor valgte yacht-producenten at kontakte RoseTechnology, fordi man vidste, at de er specialister i CAN-BUS kommunikation.

Løsningen blev en helt ny grafisk og brugervenlig brugerflade udført på en NMEA Controller fra Rose Technology. Den bygger på den amerikanske NMEA 2000 standard for marinedatanetværk. Den forbinder elektroniske enheder, som er baseret på den såkaldte CAN-BUS teknologi. Med den fælles standard kan en lang række enheder placeres på samme kommunikationsstreng.

På kun 20 minutter kan bådproducenten installere display/styring i cockpittet og forbinde det via bådens kommunikationsstreng til ferskvandsgeneratoren i bunden af båden – uden at der skal trækkes en masse nye kabler. Brugeren oplever en meget overskuelig og intuitiv betjening, fordi den grafiske brugerflade på displayet tilpasses det aktuelle menuvalg.

Transatlantisk udvikling
Hele forløbet fra udarbejdelse af specifikationer til levering af det færdige produkt blev outsourcet til RoseTechnology. Under hele forløbet har der været en meget tæt dialog mellem Californien og Als, dog uden at der har været brugt særlig meget tid på rejseaktivitet.

Faktisk har der kun været afholdt to møder hos Sea Recovery. Resten har været afholdt som videomøder. Henrik Wendelboe, administrerende direktør i Danfoss Sea Recovery, er meget tilfreds:

- Vi har taget et kvantespring ved at være de første inden for branchen med CAN-BUS kommunikation – med betydelige fordele for både bådejere og –producenter. Vores udvikling er blevet meget fleksibel, og vi har fået tilført teknologi, som vi ikke havde internt, og som det ville have taget adskillige år at opbygge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078