23948sdkhjf

Landets første miljørigtige ladestander til elbiler

Den danske virksomhed ChoosEV har udviklet og sat landets første intelligente og miljørigtige ladestandere til elbiler i drift.
Der skal intelligente ladestandere til at lade elbilerne miljørigtigt. Det kræver, at stikkontakten man sætter din elbil i ved, ved hvordan der skal lades, hvornår der skal lades og hvilken type strøm, der skal fyldes i batterierne.

ChoosEV har sat et stort antal elbiler på vejene i Danmark siden november sidste år og er nu klar med deres første intelligente ladestander med indbygget miljømodul, som kaldes ChoosPower.

Finder selv den grønne strøm
I forvejen forurener elbiler ikke i nærmiljøet ved kørsel, og nu hvor der er mulighed for at styre, hvornår og hvordan elbilerne skal lades op, kan man sørge for at lade, når der er mest mulig grøn strøm i nettet.

- Indtil nu har ladestandere til elbiler egentlig bare været nogle overdimensionerede stikkontakter, som man kunne lade sin elbil ved. Men nu har vi som de første i landet udviklet og taget intelligente ladestandere med miljømodul i brug og vil i løbet af de kommende måneder opstille vore ChoosPower miljømoduler over hele landet, siger administrerende direktør for ChoosEV, Henrik Isaksen.

Den første version af ChoosPower gør det muligt at lade, når der er mest vedvarende energi i ledningerne og kan på denne måde udnytte mere af strømmen fra vindmøllerne. ChoosPower miljømodulet er intelligent, fordi det kan styre opladning af elbilen efter, hvornår strømmen enten er billigst, grønnest eller bare mest tilgængelig i forhold til forbruget. Med intelligent ladning af bilerne om natten er der i dag kapacitet til at lade over 1 mio. elbiler pr. nat i Danmark, uden at der skal foretages yderligere investeringer i det nuværende elnet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078