23948sdkhjf

Hvornår kan automatisering betale sig?

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle et interaktivt værktøj, der skal hjælpe danske virksomheder med at afgøre, om automatisering er vejen frem.
Projektet er støttet med 12 mio. kr. af Industriens Fond, og blandt projektdeltagerne er CBS, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Det skriver Børsen.

Baggrunden for projektet er den stigende grad af udflytning af produktion til Fjernøsten som følge af det høje danske lønniveau. Her vil forskerne forsøge at finde ud af, hvordan øget automatisering kan hjælpe danske virksomheder.

Attraktivt at automatisere
I spidsen for projektet står blandt andet professor ved CBS, Jan Rose Skaksen. Han lægger vægt på, at danskerne generelt har et højt uddannelsesniveau, og at det kan blive en fordel, når man taler automatisering.

- Internationale undersøgelser har dokumenteret, at den danske arbejdsstyrke sidder inde med kvalifikationer, der bør gøre det mere attraktivt at indføre avanceret automation i Danmark end i de fleste andre lande. Spørgsmålet er i hvor høj grad, vi rent faktisk forstår at udnytte dette potentiale i praksis, udtaler Jan Rose Skaksen til Børsen.

Ved hjælp af erfaringer fra 500 virksomheder skal projektet ende ud med et interaktivt værktøj, som skal hjælpe danske virksomheder med at afklare behovet for automatisering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094