23948sdkhjf

SCF Technologies leverer resultat som ventet for 2009

Økonomien i 2009 blev som forventet for SCF Technologies, der har fokuseret sine aktiviteter på energi-området og nu er en dedikeret cleantech-virksomhed.
Udviklingen og kommercialiseringen af CatLiq-teknologien gør gode fremskridt, og økonomien hos SCF Technologies i 2009 blev som forventet. SCF arbejder nu på at få tilført kapital i løbet af første halvår 2010. Administrerende direktør Ulrik Jensen udtaler:

- 2009 var et år med gode fremskridt for SCF. Vi har udskilt aktiviteterne inden for overfladebehandling i en separat virksomhed og fokuserer nu udelukkende på cleantech i SCF. Denne opdeling er foretaget for at have mulighed for at tiltrække strategiske og finansielle partnere til forretningsområderne hver for sig samt fokusere arbejdet i dagligdagen og her igennem øge fremdriften. Vi arbejder fortsat på at kunne styrke selskabets kapitalgrundlag i løbet af første halvår 2010.

Ingen væsentlig omsætning i 2010
Omsætningen i 2009 for de fortsættende aktiviteter var 1,1 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. i 2008. EBITDA for de fortsættende aktiviteter blev -12,8 mio. kr. mod -13,1 mio. kr. i 2008.

SCFs egenkapital ved udgangen af 2009 var 61,5 mio. kr. Likviditeten ved udgangen af 2009 var 17,8 mio. kr., hvilket ikke er tilstrækkeligt til at dække driften 12 måneder frem.

Med den forventede kapitaltilførsel forventes i 2010 et resultat af driften (EBITDA) i størrelsesorden -20 mio. kr. Der forventes kun en ubetydelig omsætning, og likviditetsforbruget gennem 2010 forventes at blive 25-30 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078