23948sdkhjf

Stort minus hos Contex

Den danske producent af 3D-printere er ramt hårdt af finanskrisen. Administrerende direktør Kenneth Aaby Sachse ser dog lys i horisonten.
2009 bliver ikke et år, der huskes tilbage på med specielt positive tanker hos Contex Gruppen. Her kom man ud med en samlet omsætning på ca. 500 mio. kr., hvilket var et markant fald i forhold til de 659-714 mio. kr., man har ligget på de seneste år.

Endnu værre så det dog ud på bundlinjen, hvor sidste års overskud før skat på 1,1 mio. kr. blev forvandlet til et minus på 51 mio. kr. Det skriver Børsen.

Tilført ny kapital
Administrerende direktør Kenneth Aaby Sachse forklarer nedturen med, at virksomhedens tre selskaber sælger investeringsgoder, som ofte er det første, der spares væk i en krise. Og i 2009 har distributørerne arbejdet på at nedbringe varelagrene i stedet for at indkøbe nye maskiner.

Til gengæld er han nu overbevist om, at bunden er nået. I fjerde kvartal lykkedes det atter at få overskud, og der forventes en flad udvikling i markedet i 2010.

Som konsekvens af det skuffende regnskab i 2009 har Contex’ svenske ejer, kapitalfonden Ratos, tilført selskabet yderligere ca. 250 mio. kr. i kapital.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078