23948sdkhjf

Robotforeninger i samarbejde

Dansk Robot Forening – DIRA, og Innovationsnetværket RoboCluster forener kræfterne og vil fra den 1. januar 2010 samarbejde om at gøre robot- og automatiseringsmiljøets aktiviteter endnu mere attraktive.
Flere fælles arrangementer som virksomhedsbesøg og konferencer, en bedre konkurrenceevne og mere synlighed. Det er nogle af de fordele, som medlemmerne i Innovationsnetværket RoboCluster og DIRA høster af den nye samarbejdsaftale.

- RoboCluster har god kontakt til universitetsverdenen, mens DIRA har god kontakt til industrien. Med den nye aftale kommer virksomhederne tættere på universiteterne, og det bliver nemmere at dele ny viden om forskning og udvikling. Det vil på sigt forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen for vores medlemmer. Når vi bliver bedre til at synliggøre automatiseringens fortræffeligheder, vil det blive besluttet at udvikle og implementere mere robotteknologi i Danmark, vurderer Leif Dalum, formand for DIRA.

Et styrket robotmiljø
I første omgang går samarbejdet i praksis ud på, at RoboCluster fra den 1. januar 2010 overtager de administrative opgaver for DIRA i et nyt fællessekretariat i Odense. Det betyder, at RoboCluster fremover står for indmeldelser, medlemsarrangementer og medlemskontakt i DIRA og derudover for at udgive medlemsbladet DIRA Nyt. Bestyrelsesarbejdet og generelforsamlingen i DIRA forsætter som hidtil.

- RoboCluster har altid haft en god dialog med Dansk Robot Forening, som er partner i Innovationsnetværket RoboCluster. Nu bliver det gode forhold forbedret af et reelt samarbejde, og vi er sikre på, at den nye indsats vil være til gavn for robotmiljøet i hele Danmark og styrke udviklingen af ny robotteknologi, lyder det fra Lasse Mogensen, direktør i RoboCluster.

Kilde: RoboCluster - http://www.robocluster.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094