23948sdkhjf

It-outsourcing baner vej for eksport til Rusland og Ukraine

Ciklums godt 700 medarbejdere beskæftiger sig normalt med udviklingsopgaver for it-virksomheder, men i 2009 har Ciklum desuden samarbejdet med sine kunder om at markedsføre og sælge deres produkter på det store russisk-talende marked.
Danske CC-Interaktive er en af de virksomheder, der både får udviklet software og skabt eksportsalg i regionen.

- Min virksomhed er lille og relativt ung, og det har været en fantastisk hjælp at få så let adgang til dette spændende marked. Vi har allerede genereret omsætning for millioner, siger Harrald Riis Thomson, der er direktør i CC-Interaktive.

It-outsourcing som eksportbase
Når der udvikles it for danske virksomheder, etablerer Ciklum en slags underafdeling af virksomheden og ansætter russisk-ukrainske medarbejdere, der er dedikerede til den danske virksomhed.

- I forlængelse af vores sædvanlige praksis har det været nemt og naturligt for os også at ansætte sælgere til at arbejde for vores danske kunder – på samme måde som vi i dag ansætter udviklere, fortæller Torben Majgaard, der er CEO i Ciklum og selv bosiddende i Ukraine.

Ciklum har desuden ansat en salgschef for de forskellige danske virksomheders ukrainsk-russiske sælgere. Derudover understøtter Ciklum sine kunders eksportfremstød ved at skabe adgang til forhandlernetværk, arrangere messer og shows og fungere som sparringspartner.

Fire testforløb gav 100 mio. kr.
Ud af Ciklums cirka 100 kunder har fire testet det nye koncept i 2009 – og det har genereret en omsætning på mere end 100 mio. kr. I de kommende uger vil alle Ciklums kunder blive præsenteret for muligheden.

- Det russisk-ukrainske marked er et marked i vækst. Antallet af internetbrugere ligger på niveau med Storbritannien, og GDP er på niveau med Tyskland, hvilket gør regionen særdeles interessant. Ved at benytte sin udviklingsorganisation som brohoved får man en billig og meget lidt risikabel adgang til markedet, forklarer Torben Majgaard, der har arbejdet med det østeuropæiske marked de sidste 15 år.

Flere modeller
De danske virksomheder kan vælge mellem forskellige samarbejdsmodeller, som kan kombineres, så de passer til virksomhedens strategi. Eksempelvis kan Ciklum hjælpe mod kontant afregning, eller man kan indgå et partnerskab, hvor Ciklum dækker dele eller alle omkostninger forbundet med salgsfremstødet. Man kan vælge selv at stå for fakturering og opkrævning hjemmefra eller lade Ciklum sørge for det. Og hvis man ønsker det, kan Ciklum levere en fuld ”hosted virksomhed” i kundens navn.

Kilde: Ciklum - http://www.ciklum.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109